IVÆRKSÆTTER-CAFÈ: Find dit rette mindset

Tid: 00:00
Sted:
Hvordan du tænker og handler har betydning for din succes som iværksætter - og bliver populært kaldt "at arbejde med sit mindset". Mindgame-eksperterne Bering og Søgaard er klar til at give dig redskaber til dette, når vi i forbindelse med den landsdækkende Global Entrepreneurship Week* inviterer til iværksættercafé tirsdag den 14. november.
TID og STED: Tirsdag den 14. november 08.00 - 09.30, Kattegat Siloen, Silovej 8, 9900 Frederikshavn
TILMELDING: Arrangementet er gratis. Tilmeld dig allerede i dag - og senest den 10. november: https://erhvervshusnord.nemtilmeld.dk/152/
Et stærkt mindset er ikke noget, du enten har eller ikke har. Det er tilstede i alle mennesker – men det kan være mere eller mindre vakt til live. Dette er afsættet, når Bering og Søgaard giver konkrete redskaber til at:
- træne og udvikle dit mindset med fokus på at udfolde dit fulde potentiale.
- holde fokus på målet og blive på sporet hele vejen til succes - uanset om du er i opstartsfasen eller godt i gang med din virksomhed. Præcis som topledere og elitesportsudøvere gør det.
- få maksimalt udbytte af positiv tænkning.
Om Bering og Søgaard
Kasper Bering & Jeppe Søgaard har arbejdet i Toronto sammen med verdens førende inden for personlig udvikling; Proctor Gallagher Institute, og vendte tilbage til Danmark i 2016, hvor de etablerede virksomheden Bering & Søgaard. Sammen hjælper de enkeltpersoner med at skabe radikale forbedringer i deres resultater. De mener ikke, at vi har behov for mere viden - men at den største udfordring for alle mennesker er at handle på den viden, vi allerede besidder.
*En årlig indsats hvor organisationer og virksomheder samarbejder om at udvikle iværksætterlysten i Danmark og inspirere virksomheder til vækst. En indsats der kulminerer i Global Entrepreneurship Week som i år er den 13. - 19. november.
