Har du styr på din IT sikkerhed?

Tid: 09:05
Sted:
Hvornår har din virksomhed sidst fået et IT-sikkerhedstjek? Vi inviterer til et arrangement, hvor Johnny Vestergaard fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) og Christian Kærsgaard fra Mariendal IT vil komme med tips til, hvordan I forbedrer jeres IT-sikkerhed i virksomheden.
Tid og sted: Tirsdag d. 4. april klokken 15.00 – 17.00, Silovej 8, Frederikshavn - konferencelokale 1
Tilmelding: www.erhvervshusnord.nemtilmeld.dk/132/
PROGRAM
Kl. 15.00 Velkommen v/ Per Frank Hansen, Erhvervshus Nord
Kl. 15.05 Indlæg v/ Johnny Vestergaard, Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center
Johnny Vestergaard fra Rigspolitiets Cyber Crime Center vil med udgangspunkt i konkrete, anonymiserede sager om IT kriminalitet i det nordjyske fortælle om, hvad der gik galt, og hvordan man med inspiration fra Center For Cyber Sikkerhed (CFCS) Top-4 sikkerhedstiltag kan implementere relativt simple IT sikkerheds tiltag for at undgå at blive næste offer. Herudover vil Johnny Vestergaard også tale om, hvordan IT kriminalitet er gået fra at kræve specialister til at være et felt, hvor selv teknisk ukyndige er en alvorlig trussel for virksomhederne.
Kl. 16.00 Pause
Kl. 16.10 Indlæg v/ Christian Kærsgaard, Mariendal IT
Christian Kærsgaard fra Mariendal IT vil bl.a. komme ind på, hvordan ledelsen kan minimere risikoen for at blive udsat for cyber kriminalitet, hacking, phishing og andre sikkerhedsproblemer samt, hvorfor en IT-strategi er vigtig. Derudover ses der på, om din forretning er godt nok sikret med hensyn til forretningskritiske og personfølsomme data - eller står hoveddøren på klem?
