Foredrag med Svend Brinkmann

Tid: 08:51
Sted:
Frederikshavn Kommune og Erhvervshus Nord udbyder en enestående chance for at møde en mand med holdninger og debatskabende udtalelser – Svend Brinkmann. Der er 400 pladser i Det Musiske Hus den 26. maj klokken 14.00 - 15.30, og det er først-til-mølle princippet.
DOWNLOAD INVITATION
TILMELD DIG HER (senest 12.maj)
Svend Brinkmann blev ”verdenskendt” da han udgav bogen ”Stå fast”. Ene mand angreb han selvhjælpsbølgen og den positive psykologis krav om livslang læring, omstillingsparathed og udvikling.
Vi får besøg af årets nye stemme, nej-hattens forsvarer, oraklet fra Randers, og får mulighed for at høre hvad det hele går ud på. Svend Brinkmann udtaler bl.a.:
”Jeg tror, at rigtig mange oplever, at tingene kører af sted i et tempo, de ikke kan følge med i. Med forventninger om, at de skal udvikle sig og være omstillingsparate. Og de er vant til at få at vide, at hvis de ikke kan følge med, er det fordi der er noget galt med dem selv. Udvikling er et vilkår, det vigtige er hvordan vi responderer på det. Mange oplever at det kan være utroligt ubehageligt at gå imod det.”
Evt. spørgsmål kan rettes til Lilly Pedersen lipe@frederikshavn.dk
Borgmester Birgit Hansen byder velkommen. ENGSIG er til stede og sælger bogen STÅ FAST – til en fordelagtig pris!
