Erhvervs-Get-Together 2018

Tid: 13:45
Sted:
Datoen er ny. Rammerne er nye. Programmet er nyt. En ting er dog, som det plejer: Nemlig at du er inviteret til årets erhvervsarrangement, hvor du kan mødes med andre erhvervsfolk fra Frederikshavn kommune til inspirerende timer med oplæg, networking og god mad.
TID: 13. september kl. 15.30 - 20.00
STED: Arena Nord, Harald Nielsens Plads 9, Frederikshavn
PRIS:
- Medlemmer: Gratis for fire deltagere pr. virksomhed. No-show fee på 400 kroner ex moms
- Ikke-medlemmer og ekstra deltagere: 400 kroner ex moms.
TILMELDING: https://erhvervshusnord.nemtilmeld.dk/176/
DOWNLOAD INVITATION MED PROGRAM
Traditionen tro inviterer Frederikshavn Erhvervsforening, Skagen Erhvervsforening og Sæby Erhvervsforening til Erhvervs-Get-Together. Denne gang i Arena Nord, hvor vi har fornøjelsen af at få journalist og manden bag radiosuccessen ’Mads og monopolet’ Mads Steffensen på scenen. Han vil sammen med tre nøje udvalgte paneldeltagere debattere aktuelle erhvervsdilemmaer, som vi formentlig alle kan nikke genkendende til - og søger nye perspektiver på.
Ta’ din kollega under armen - og tilmeld jer allerede i dag.
Vi glæder os til at se dig!
PROGRAM:
15.30: Registrering - networking - velkomstdrink
15.55: Velkomst v. formand for Frederikshavn Erhvervsråd Karl-Erik Slynge
16.10: Tale v. borgmester Birgit S. Hansen
16.30: Mads & Erhvervspanelet
Den populære tv- og radiovært Mads Steffensen går på scenen, hvor han sammen med tre paneldeltagere vil debattere aktuelle og lokale erhvervsdilemmaer. Her kan du få en rolle!
Hvis du har et dilemma af erhvervsmæssig karakter, som du mener, at vores panel skal dykke ned i, så send det til meho@erhvervshusnord.dk senest den 1. august. Måske bliver det lige netop dit dilemma, panelet tager sig kærligt af, når Mads på sin kendte facon styrer debatten.
Hvem udgør panelet?
Erhvervspanelet udgøres af skuespillerinde Anne Sofie Espersen, cheftræner i BSV og tidligere assisterende landstræner Peter Bredsdorff-Larsen samt CEO i Kopenhagen Fur Jesper Uggerhøj. Tre spændende personligheder, som vil give deres input til erhvervsdilemmaerne.
