Beskyt dine opfindelser og gode idéer med IPR

Tid: 09:08
Sted:
IPR er en forkortelse for ”intellektuel ejendomsret”. Det kan fx dække over den ejendomsret, man får til en opfindelse, som man beskytter med patent. Du har måske fået en rigtig god idé til et produkt, som du gerne vil udvikle og fremstille, men er du opmærksom på at få din idé beskyttet ved hjælp af IPR-lovgivningen, så konkurrenterne ikke kan løbe med idéen? Allerede fra dag et kan du gøre tiltag for at beskytte din idé.
TID OG STED: Tirsdag den 14. marts klokken 8.00 - 9.30, Kattegat Siloen, Silovej 8, 9900 Frederikshavn.
TILMELDING: www.erhvervshusnord.nemtilmeld.dk/136/
Til dette infomøde vil Patent Nord fortælle om, hvilke muligheder du har for at beskytte dine opfindelser og ideer ved hjælp af blandt andet patent-, varemærke- og designbeskyttelse.
Patent Nord ApS er et dansk patentbureau, som blev etableret i 1995 med hovedsæde i Nørresundby. Firmaets kunder er primært innovative danske SMV-virksomheder.
På dette infomøde kan du blive lidt klogere på, hvordan du får mest ud af dine gode idéer. Der vil også blive fremlagt en case, hvor du kan høre om, hvordan en virksomhed har arbejdet med IPR beskyttelse.
Der vil også være rig mulighed for at stille spørgsmål.
